Presseindlæg

Presseindlæg

Karsten Skawbo-Jensen skriver i pressen

Tilbage til forsiden

Socialt udsatte skal have større valgdeltagelse

Andre medierPosted by Karsten Mon, November 04, 2013 16:51:13

PRESSEMEDDELELSE

Herberget Lærkehøj har fået tildelt 61.000 kr. af Social-, Børne- og Integrationsministeriet til at fremme socialt udsattes valgdeltagelse.

Midlerne vil bl.a. blive brugt til et valgkontor på Lærkehøj med valgmateriale, debatmøder, fælles ture til borgerservice for at afgive brevstemmer og et besøg af kommunens valgbus foran herberget den 15. november. På valgdagen er der to fællesture til valgstedet og gratis fællesspisning, nemlig valgflæsk.

Socialudvalgsformand Karsten Skawbo-Jensen (C) er glad for støtten til initiativet. ”En valgdag er en festdag for demokratiet, men alle skal kunne være med. Vi stemmer i det hele taget for sjældent til kommunal- og regionsrådsvalg. Men et særligt efterslæb har f.eks. unge og socialt udsatte medborgere. Det kan midlerne her være med til at rette op på”, siger han.

Fra lægevagt til “sygeplejevagt”

Andre medierPosted by Karsten Thu, October 17, 2013 17:04:39

Vi har i dag et godt og relativt billigt lægevagtsystem. Ringer man til lægevagten, får man en erfaren læge i røret.

Et flertal i Region Hovedstaden har imidlertid besluttet, at lægevagten skal nedlægges fra årsskiftet. Fra den 1. januar 2014 skal borgerne ringe til Akuttelefon 1813, og her får de en sygeplejerske i røret, ikke en læge.

Konservative stemte imod denne serviceforringelse, for vi vægter patientsikkerhed højt.

Lægen skal stille diagnoser

Sygeplejersker har gode kompetencer, og de kan absolut bruges til mere i sundhedsvæsenet, end de bliver i dag. Men sygeplejersker er uddannet til at pleje, til at rådgive og ikke til at stille diagnoser. Det er læger derimod. Og det kan være vanskeligt at stille den rette diagnose over en telefon. Derfor mener jeg, at det er sikrest at beholde den nuværende lægevagt.

Flere undersøgelser fra udlandet viser endvidere, at sygeplejersker ikke er så skarpe i deres visitation som læger. Dette kan komme til at betyde, at der bliver flere unødvendige indlæggelser, hvilket vil presse f.eks. børneafdelinger og tage fokus fra de patienter, som har det største behov.

Ingen af de andre

Der er fem regioner i Danmark. Ingen andre af de fire regioner har fjernet muligheden for direkte lægekontakt per telefon. Men det gør Vibeke Storm Rasmussen (S) i Region Hovedstaden. Det er ikke klogt.

Jeg håber, at Konservative vil blive styrket ved valget den 19. november, så vi kan rulle den forkerte beslutning tilbage.

Karsten Skawbo-Jensen er kandidat til kommunevalget på Frederiksberg og regionsvalget (Region Hovedstaden) for De Konservative

Karsten i tv-duel om sundhedspolitik

Andre medierPosted by Karsten Wed, October 09, 2013 11:00:19

http://tv-gladsaxe.webstream.dk/webtv/video/1134

Ret til at møde med bisidder

Frederiksberg BladetPosted by Karsten Tue, October 01, 2013 08:33:12

”Om retten til at møde med bisidder” er titlen på en pjece, som Frederiksberg Kommune for nylig har udgivet. Ideen kom fra Integrationsrådet, og jeg var straks positivt indstillet over for deres forslag.

Langt de fleste møder med kommunen kan borgerne uden problemer klare selv, og sammen med medarbejderne finder de i fællesskab en løsning. Men der kan være situationer, hvor man har det bedst med at tage en ven, et familiemedlem eller en frivillig fra en forening med. Det har man normalt ret til ifølge forvaltningslovens § 8.

Jeg tror, at det i nogle situationer kan være en fordel for alle parter, at der er en bisidder med, som kan hjælpe med at huske, hvad der blev aftalt, og som kan stille de spørgsmål, man som borger måske glemmer. Undgås misforståelser, kommer der færre fejl i sagsbehandlingen, og afstemmes forventningerne, kan flere få en god oplevelse af kontakten med kommunen.

Det er fint, at kendskabet til rettigheden om at måtte møde med bisidder udbredes. Den nye pjece bliver uddelt til de frivillige foreninger, der er interesserede, og den vil ligge fremme på rådhuset. Jeg vil også kvittere for, at telefonlinjen Marhaba er gået i gang med at oversætte pjecen til flere forskellige sprog.

Karsten Skawbo-Jensen (C)

formand for Socialudvalget

Vil hospitalerne kunne overholde den nye udredningsgaranti?

Landsdækkende aviserPosted by Karsten Mon, September 23, 2013 07:03:16

Tempoet på sygehusene er steget i de seneste par årtier. Det begyndte med en klog beslutning om, at kræft skulle behandles som akut sygdom. Senere kom kræft- og hjertepakkerne og det udvidede frie sygehusvalg.

Det opstod også en stigende erkendelse af, at for mange mennesker oplever at skulle igennem en ørkenvandring, inden de endelig kan få en diagnose og komme rigtigt ind i behandlingssystemet. Kræftplan III bestemte derfor, at der i alle regioner skulle oprettes diagnostiske centre, som patienter med diffuse symptomer kan henvises til for at blive hurtigt udredt. Og det seneste i den nødvendige strategi mod farlig ventetid er den såkaldte udredningsgaranti, som træder i kraft den 1. september 2013.

Loven giver patienter, der er henvist til hospitalet til udredning, en ret til at blive udredt inden for 1 måned efter modtagelse af henvisning til hospitalet. Udredning omfatter indkaldelse af patienten, forundersøgelse, evt. billeddiagnostik og laboratorieanalyser samt afsluttende kontakt om diagnose og aftale om, hvad der videre skal ske. Faglige forhold kan betyde, at en udredning tager længere end 1 måned. I disse tilfælde skal der, inden måneden er gået, foreligge en plan for den videre udredning.

Det er vigtigt, at man får en diagnose inden for en rimelig tid, så den rette behandling kan gå i gang. Men vil regionerne være i stand til overholde den nye udredningsgaranti? Det har jeg som regionsrådsmedlem stillet spørgsmål om til min egen region, nemlig Region Hovedstaden. For jeg er optaget af, at hverken undskyldninger om mangel på undersøgelseskapacitet eller ringe planlægning skal forhindre, at udredningsgarantien kommer til at virke til gavn for patienterne. Hvis det kniber nogle steder, må man i gang med få det nødvendige apparatur, optimere arbejdsgangene, få ansat det nødvendige personale om nødvendigt fra udlandet og udvikle de rette it-løsninger, som giver optimal logistik og kommunikation.

I svaret til mig skriver regionen, at man siden efteråret 2012 har samarbejdet med hospitalerne om af få afdækket eventuelle flaskehalse og med at få tilvejebragt tilstrækkelig kapacitet. Der satses både på tiltag, der kan optimere arbejdsgangene, og på mere traditionel meraktivitet. Der er især iværksat tiltag, der skal øge aktiviteten inden for områderne billeddiagnostik og skopi (kikkertundersøgelse).

Regionen skriver, at den har som ambition at indfri udredningsretten. Der vil dog kunne opstå spidsbelastningssituationer eller være områder med mangel på uddannet personale, hvilket vil betyde, at retten til udredning ikke vil kunne indfries inden for de 30 dage. Men udredningsretten er højt prioriterer i forbindelse med hospitalernes ansøgninger om meraktivitetsprojekter. I dag bliver 40 pct. af de pågældende henviste patienter i Region Hovedstaden ikke udredt inden for 30 dage, så der er i høj grad brug for oprustning på området.

Mon ikke alle landets fem regioner er i gang med lignende forberedelser og har samme ambition? Det tror jeg. Men undskyldninger om manglende kapacitet må aldrig blive en undskyldning for ikke at overholde udredningsgarantien fra den 1. september. Lad os sammen holde øje med, at den nye patientrettighed bliver en realitet og ikke blot et sympatiske ønske.

Karsten Skawbo-Jensen

regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Indsats for patienter med uspecifikke symptomer:

Lokalavisen FrederiksbergPosted by Karsten Fri, September 20, 2013 14:11:17

Der er sket fremskridt i sundhedsvæsenet for de mennesker, som har klare symptomer på f.eks. kræft eller hjertesygdom. De kommer hurtigt ind i en såkaldt forløbspakke, som sikrer behandling på et højst specialiseret niveau, og det hele sker rimelig hurtigt, fordi de skal have behandlingerne inden for en bestemt tid. Desværre ser det anderledes ud for de patienter, som har mere uspecifikke symptomer. De risikerer i nogle tilfælde nogle langsommelige og udmattende udredningsforløb, inden den rigtige diagnose – forhåbentlig i tide - endelig kan stilles.

Det skal der gøres noget ved, og derfor etableres i april 2012 fire diagnostiske centre i Region Hovedstaden. De bliver placeret på Herlev, Hvidovre, Bispebjerg og Hillerød hospitaler i tilknytning til akutmodtagelserne (skadestuerne). Opsøges f.eks. den privatpraktiserende læge af en patient med uspecifikke symptomer, som i realiteten kunne fejle mange forskellige ting, kan lægen hos det diagnostiske center få vejledning og sparring om patienten og derefter eventuelt sende vedkommende dertil med henblik på hurtig udredning.

Jeg hilser denne nye service velkommen, og den gælder for alle patienter i Region Hovedstaden med mistanke om alvorlig, uafklaret sygdom. Nogle af de skrækhistorier, vi hører fra sundhedsvæsenet, drejer sig om patienter, som bliver holdt hen alt for længe. De diagnostiske centre skulle gerne reducere antallet af den slags ulykkelige sager, så alle kan få en diagnose i tide. Der vil forud for indvielserne af de nye diagnostiske centre blive afholdt et informationsmøde, så bl.a. de privatpraktiserende læger kender til den nye mulighed.

Karsten Skawbo-Jensen

konservativt medlem af Region Hovedstaden

Færre hjemløse på Frederiksberg

Lokalavisen FrederiksbergPosted by Karsten Fri, September 20, 2013 14:08:04

Færre hjemløse på Frederiksberg

"Kraftig stigning i antallet af danske hjemløse - antallet af unge hjemløse er næsten fordoblet herhjemme siden 2009". Det skriver Politiken den 23. august. Det er en rigtig dårlig nyhed! Den gode nyhed er til gengæld, at antallet af hjemløse, både unge og andre aldersgrupper, falder på Frederiksberg - en veldrevet socialkonservativ kommune. Antallet af unge hjemløse er på 2 år faldet fra 38 til 24, hvilket svarer til et dyk på 37 pct. Og også blandt de lidt ældre hjemløse er tallet faldet. Vi skiller os dermed ud fra den triste landstendens. Frederiksberg har været med i den nationale hjemløsestrategi, og de ansatte i kommunen, på herbergerne, støtte-kontakt-personerne ude i boligområderne osv. har gjort et kæmpe arbejde. Nu er projektet slut, men vi har fundet penge til at holde snuden i det gode spor.

Jeg var inden sommerferien til et spændende møde i Socialministeriet med tidligere socialminister Karen Hækkerup, og Frederiksberg fik ros. Målet er "housing-first". Det viser sig - i virkeligheden ikke overraskende - at skaffes der en bolig (hvilket ikke altid er så let), bliver der mindre brug for psykiatriske tilbud, mindre misbrug, mindre kriminalitet og mere tilknytning til uddannelses- og jobområdet. Jeg vil ønske, at de kommuner, som ikke var med i den nationale hjemløsestrategi, vil bruge de gode erfaringer, som vi har høstet. Hjemløshed hører ikke hjemme i et velfærdssamfund som det danske, så den sociale indsats mod hjemløshed fortsætter!

Karsten Skawbo-Jensen

konservativ formand for Socialudvalget

Partnerskabsaftale med Ungdommens Røde Kors skal hjælpe sårbare unge

Frederiksberg BladetPosted by Karsten Fri, September 20, 2013 14:05:08

Frederiksberg har en frivillighedsstrategi, som vil inddrage civilsamfundet som et supplement, når velfærdsopgaver skal løses. Det nye er, at vi som kommune nu også ønsker at indgå forpligtende partnerskabsaftaler med de frivillige. Kommunen er aktivt med til at udpege vigtige indsatsområder for de frivillige partnere, men det er de frivillige organisationer, der tilrettelægger den konkrete indsats, for det er vi ikke eksperter i fra kommunens side.

Den første partnerskabsaftale bliver indgået med Ungdommens Røde Kors, og håbet er, at aftalen kan danne ramme om mange spændende aktiviteter over de næste mange år. Det første konkrete initiativ handler om støtte til skrøbelige unge, og det skal virke fra november 2012 og 2 år frem.

Et stigende antal unge med forskellige psykosociale vanskeligheder efterspørger støtteforanstaltninger fra kommunen. Ungdommens Røde Kors, som har hovedkontor på H.C. Ørstedsvej, har i et par år modtaget tilskud fra vores frivillighedspulje til rådgivnings- og støttetilbud til sårbare børn og unge. Så de kender til opgaven og kan klare den.

Fra november skal kommunen kunne tilbyde skrøbelige unge en hjælp fra Ungdommens Røde Kors. Det kan dreje sig om unge, som er kommet igennem en periode med psykisk sygdom, men som nu er så raske, at de skal sluses tilbage til en helt normal tilværelse. I stedet for at blive sluppet kan de få tilbuddet om et mentorforløb med en frivillig fra Ungdommens Røde Kors. Og det kan drejer sig om unge, som er på vej til at få det rigtig dårligt. De kan i tide få et forebyggende og frivilligt tilbud hos Ungdommens Røde Kors, bl.a. knyttet op omkring et nyt værested, der bygges op.

Der er gode erfaringer med at rekruttere unge frivillige til socialt arbejde, og Ungdommens Røde Kors ser en stor mulighed for at finde unge blandt de mange aktive og velfungerende studerende og andre unge på Frederiksberg, som gerne vil yde en social indsats. Der kommer ca. 50 frivillige, og deres opgave bliver at føre 30-40 unge igennem et styrkende forløb på op til 1 års varighed. At være mentor for en skrøbelig kammerat kan være at tilbyde selskab, følges ad til sociale aktiviteter, være et godt eksempel, give en hjælpende hånd med ansøgninger osv.

Indsatsen kommer til at koste 0,8 mio.kr. over 2 år. Pengene går til aktiviteter i Ungdommens Røde Kors i form af projektledelse/sekretariatsbistand, rekruttering og uddannelse af frivillige, brugeraktiviteter m.m. Frederiksberg Kommune dækker en stor del af udgiften, men der skal også søges fonde til opgaven.

Dårlig mental sundhed er en tikkende bombe under vores samfund. Unge, der oplever en periode med et skrøbeligt sind, kan gå glip af uddannelse, netværk, jobmuligheder, venskaber og i værste fald en fremtid. Det er mit håb, at partnerskabsaftalen om frivillige mentorer til unge med psykosociale vanskeligheder kan være et perspektivrigt modtræk til dette.

Karsten Skawbo-Jensen (C)

socialudvalgsformand

Next »