Presseindlæg

Presseindlæg

Karsten Skawbo-Jensen skriver i pressen

Tilbage til forsiden

Vil hospitalerne kunne overholde den nye udredningsgaranti?

Landsdækkende aviserPosted by Karsten Mon, September 23, 2013 07:03:16

Tempoet på sygehusene er steget i de seneste par årtier. Det begyndte med en klog beslutning om, at kræft skulle behandles som akut sygdom. Senere kom kræft- og hjertepakkerne og det udvidede frie sygehusvalg.

Det opstod også en stigende erkendelse af, at for mange mennesker oplever at skulle igennem en ørkenvandring, inden de endelig kan få en diagnose og komme rigtigt ind i behandlingssystemet. Kræftplan III bestemte derfor, at der i alle regioner skulle oprettes diagnostiske centre, som patienter med diffuse symptomer kan henvises til for at blive hurtigt udredt. Og det seneste i den nødvendige strategi mod farlig ventetid er den såkaldte udredningsgaranti, som træder i kraft den 1. september 2013.

Loven giver patienter, der er henvist til hospitalet til udredning, en ret til at blive udredt inden for 1 måned efter modtagelse af henvisning til hospitalet. Udredning omfatter indkaldelse af patienten, forundersøgelse, evt. billeddiagnostik og laboratorieanalyser samt afsluttende kontakt om diagnose og aftale om, hvad der videre skal ske. Faglige forhold kan betyde, at en udredning tager længere end 1 måned. I disse tilfælde skal der, inden måneden er gået, foreligge en plan for den videre udredning.

Det er vigtigt, at man får en diagnose inden for en rimelig tid, så den rette behandling kan gå i gang. Men vil regionerne være i stand til overholde den nye udredningsgaranti? Det har jeg som regionsrådsmedlem stillet spørgsmål om til min egen region, nemlig Region Hovedstaden. For jeg er optaget af, at hverken undskyldninger om mangel på undersøgelseskapacitet eller ringe planlægning skal forhindre, at udredningsgarantien kommer til at virke til gavn for patienterne. Hvis det kniber nogle steder, må man i gang med få det nødvendige apparatur, optimere arbejdsgangene, få ansat det nødvendige personale om nødvendigt fra udlandet og udvikle de rette it-løsninger, som giver optimal logistik og kommunikation.

I svaret til mig skriver regionen, at man siden efteråret 2012 har samarbejdet med hospitalerne om af få afdækket eventuelle flaskehalse og med at få tilvejebragt tilstrækkelig kapacitet. Der satses både på tiltag, der kan optimere arbejdsgangene, og på mere traditionel meraktivitet. Der er især iværksat tiltag, der skal øge aktiviteten inden for områderne billeddiagnostik og skopi (kikkertundersøgelse).

Regionen skriver, at den har som ambition at indfri udredningsretten. Der vil dog kunne opstå spidsbelastningssituationer eller være områder med mangel på uddannet personale, hvilket vil betyde, at retten til udredning ikke vil kunne indfries inden for de 30 dage. Men udredningsretten er højt prioriterer i forbindelse med hospitalernes ansøgninger om meraktivitetsprojekter. I dag bliver 40 pct. af de pågældende henviste patienter i Region Hovedstaden ikke udredt inden for 30 dage, så der er i høj grad brug for oprustning på området.

Mon ikke alle landets fem regioner er i gang med lignende forberedelser og har samme ambition? Det tror jeg. Men undskyldninger om manglende kapacitet må aldrig blive en undskyldning for ikke at overholde udredningsgarantien fra den 1. september. Lad os sammen holde øje med, at den nye patientrettighed bliver en realitet og ikke blot et sympatiske ønske.

Karsten Skawbo-Jensen

regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Slut med kræftkontroller

Landsdækkende aviserPosted by Karsten Fri, September 20, 2013 14:01:48

Når man er blevet opereret for brystkræft, er det en tryghed at gå til efterfølgende kontroller, så der holdes øje med, om kræften vender tilbage. Men nu ønsker sundhedsminister Astrid Krag (SF) en ny kurs for kræftpatienterne. Kontrollerne skal reduceres eller helt forsvinde, og borgerne skal i stedet for selv holde øje med eventuelle symptomer. Det skal være slut, fordi der angiveligt ikke er nogen evidens for virkningen af efterkontrollerne. SF har talt meget om ulighed i sundhed, og spørgsmålet er, om kontrollerne ikke trods alt har været til gavn for i hvert fald socialt udsatte borgere. Tilbagemeldingen til Landsforeningen mod Brystkræft er, at kontrollerne helt generelt tjener et psykisk formål, nemlig en mulighed for at stille spørgsmål, der opstår undervejs, og som helt naturligt brænder sig på.

Hvis det nye kurs gennemtrumfes, er der tre ting, der er vigtige. For det første, at brystkræftopererede modtager grundig oplæring i selvundersøgelse. For det andet, at der etableres en let og sikker indgang til sundhedsvæsenet, så der kan handles hurtigt og professionelt i tilfælde af mistanke om tilbagefald: en slags tilbagefalds-pakke ville være ønskelig. For det tredje, at det efter en periode evalueres, om udfasningen af kontrollerne har haft indvirkning på overlevelsen.

Karsten Skawbo-Jensen

formand for Landsforeningen mod Brystkræft